Drejekursus 1:1 – 3 hverdage

2.400,00 kr. inkl. moms

Her bruger vi 9 timer sammen ved drejeskiven under løbet af 3 dage. Det er 1:1 undervisning hvor jeg giver dig fuld fokus, men også plads til at finde ud af ting helt selv, når jeg mærker at du har brug for det. Så trækker jeg mig og lader dig finde balancen.

Når du har været igennem dette kursus, vil du kunne fortsætte at udvikles selvstændigt i dit eget værksted – uden nogle åbenlyse dårlige vaner, der vil give dig problemer fremadrettet.

Drejekurset egner sig rigtig godt til nybegynderen og den let øvede

Undervisningen vil foregå i clay:Makers værksted ved siden af Amalienborg, hvor jeg selv til daglig hjælper andre Claymakers og skaber min egen keramik

Leret der arbejdes i, er stentøj der brændes til 1240 grader, dette betyder at keramikken er vandtæt og kan komme i opvaskeren

Dag 1: ergonomi, æltning, teknik, drejning af emner og afdrejening (her har jeg forberedt øveobjekter til dig). Så du kommer igennem hele forløbet dag 1.

Dag 2: fokus på områder der driller, særlige spørgsmål samt afdrejning af dine emner.

Dag 3: finpudsning og endnu mere tilpasset hjælp og vejledning. Afdrejning af emner fra dag 2.

Alle dage er inkl. oprydning, som er en stor del af at være i et værksted også.

De tre dage skal gerne ligge lige efter hinanden, men dag 3 kan godt have en eller to dages pause mellem, så kroppen får hvilet og fordøjet alt nyt.

Vi aftaler datoer individuelt, så det passer din dagligdag. Hvis du har ideer til egne projekter, så tag dem gerne med dig.

Prisen her gælder for undervisning hverdage i dagtimerne og er inkl. 25% moms.

Om underviseren

Anneli Mortensen, ejer af clay:Makers keramikværksted. Opfindertype og tekniknørd med over 10 års erfaring med at dreje ler. Se Annelis instagram her: calm.cph

6 på lager

Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

Hvis du tager eget ler med, kommer der ikke mere oveni. Jeg anbefaler SM (fra Cerama) eller andet ler der er velegnet til drejning, uden chamotte.
Ellers er prisen 65.- per kilo ler, hvor jeg glaserer for dig og får det brændt.

Handelsbetingelser - det med småt
- Hvis du køber et keramikkursus ved clay:Makers er det muligt at fortryde købet og få pengene tilbage indenfor 4 dage/96 timer. Derefter vil beløbet blive betalt tilbage fratrukket 10% i administrationsgebyr.
- Såfremt du fortryder dit køb af kursus 10 dage inden kursusstart kan købet ikke fortrydes, hvorfor der ikke tilbagebetales kursusgebyr.
- Såfremt et kursus aflyses fra vores side, vil dit kursusgebyr blive tilbagebetalt.
- Hvis kursusleder, Anneli Mortensen, bliver forhindret på en undervisningsgang vil der blive opsat en ekstra mødegang.
- Bliver kursisten forhindret i at møde op til en undervisningsgang vil der ikke blive refunderet for den tabte kursusgang.