Gong & ler
En gang imellem finder vi vores lydterapiinstrumenter frem: den store gong, klangskåle, rainstick og et væld af andre små instrumenter, der tager dig med til et sted, hvor der er stille.
Med ler i hænderne kan kreativiteten føre dig steder hen, du ikke har været før.

Hvad kan du forvente
Du kommer, som du er. Alle er velkomne, uanset erfaring med ler. Du arbejder selvstændigt med leret i dit eget tempo, mens lyden fylder rummet. Foretrækker du at sidde stille og lytte, er det også en fin måde at være med på. Timen går hurtigt.
Om clay:Makers
clay:Makers er et eksklusivt keramikværksted i København, hvor der er fokus på ro, plads til at skabe det hjertet ønsker og et fællesskab hvor man lærer lige så meget af hinanden, som man lærer af leret. Vi har to døgnåbne værksteder – clay:Makers 2900 Hellerup, tæt på Hellerup Station, og clay:Makers Almost Royal ved Amalienborg.
